Historien om Seden Borgerforening

Til Seden Borgerforenings 60 års jubilæum fortalte Jan Larsen fra Fjordagerscenen eventyret om Borgerforeningen. Læs det her…

Der er så kønt ude på landet, hvor markerne står med kornet vejrende i vinden. Hvor rapsen står stærk og gul om foråret, og hvor efterårets storme kan få et gys til at gå gennem marv og ben og alligevel være noget så fascinerende. 

Specielt på Fyn er der kønt, og nordøst for Odense ligger der en lille landsby, som netop udgjorde de ovenstående ting. I Seden gik en flok mennesker rundt blandt hinanden og tænkte på, hvad de dog kunne gøre for at komme hinanden mere ved, som man gjorde dengang. Hvad kunne de gøre for at passe på hinanden og sørge for, at nye beboere fandt frem til byen. Noget måtte der gøres. Derfor satte nogle mænd sig sammen for at kunne finde sammen om at gøre byen mere attraktiv for dem, som nu havde bosat sig der. 

Og med et stod det klart. Sammenholdet i området kunne gøres solidt ved, at borgerne havde en forening, som de kunne samles om, og som kunne varetage deres interesser i det kommunale samfund. Dengang havde området ikke det fjerneste med Odense kommune at gøre, men i Fjordager, som området kaldtes, fordi det lå både ved fjord og ager, havde man et mere solidt tag i den lokale befolkning og derved havde man fået skabt en interesse. 

Foreningen stiftes

Og den 28. august i det Herrens år 1963 blev der kaldt til samling i flokken på Seden skole. Denne dag skulle den nye orden stå sin prøve og en forening så dagens lys. Seden Borgerforening. Folk flokkedes for at komme med og høre om den nye forening, der var dukket 60 personer spændte og forventningsfulde personer op.

Men det at lave en forening er jo ikke bare sådan lige. Det kræver nogle love og vedtægter, som man ved at der er orden i tingene og man ved, hvad man skal rette sig efter. I Seden havde man kigget til andre byer for at hente hjælp, og i Ringe Borgerforening havde man et regelsæt, som de gode mennesker i Seden bare kunne se efter, for de to foreninger kom jo nok til at ligne hinanden på vedtægterne. 

Nuvel, tilbage til mødet på Seden skole. Her stillede Frederik Jørgensen sig frem og bød de fremmødte velkommen til det stiftende møde og alle fik at vide af Karl Holm, at lovene var hentet i Ringe, og nu kunne bringes i anvendelse for at give Borgerforeningen i Seden et solidt fundament at stå på. 

En anden ting, som var lige så interessant, var økonomien. For hvad skutte det koste at være medlem af foreningen. Generalforsamlingen besluttede, at alle, som ville være medlem, skulle give et indskud på 10 kroner for at starte foreningen op, og dernæst vedtog generalforsamlingen, at kontingentet skulle udgøre hele 12 kroner pr. år. 

Så var tiden kommet. Seden var fyldt med ildsjæle, som brændte for at gøre en forskel i lokalområdet, og efter afstemning var den første bestyrelse i Seden Borgerforening en realitet. Den bestod af R. Michelsen, Frederik Jørgensen, Helge Larsen, Karl Holm, Svend Jespersen og Mogens Walter. Nu var man i gang. 

Idrætsforeningen støttes og fjernvarmen kommer til Seden…

Og et af de allerførste tiltag, som Borgerforeningen gjorde, var at støtte den lokale idrætsforening i Seden med et tilskud på hele 100 kroner. Derved viste de, at der blev gjort noget for det lokale samfund, og de nød stor opbakning fra området.

Nu startede det egentlige arbejde i Borgerforeningen, for hvad skal en sådan forening egentlig arbejde for? Der var rigeligt at tage fat på. På dette tidspunkt var man ved at udvikle fjernvarmenettet, og det var lige en sag for Seden Borgerforening. Bestyrelsen arbejdede på højtryk for at få nettet lagt forbi Seden og omegn, og Fjernvarmen blev stiftet den 2. marts i 1964, og blev derefter indviet den 1. oktober samme år, og det skulle fejres. 

En fest blev stablet på benene, og det skulle være til at betale for at være med. Med en entre på 3 kroner pr. deltager havde man fundet en pris, som man mente kunne få festlighederne til at løbe rundt, men nej. Det blev til et underskud på hele 29 kroner og 35 øre. Det var mange penge dengang. 

Det slog dog ikke bestyrelsen ud, thi de tog flere nye tiltag til sig, og et af dem var det gode, gamle bankospil, hvor spilleme for en pris på 3 kroner pr. plade kunne købe sig til spænding og spilleglæde og måske oveni købet en gevinst, som bestyrelsen så viseligt havde fået sponsoreret fra de lokale handlende i Seden. Forsamlingshuset i byen blev et fast tilholdssted for alle, som havde lyst og tid til at være med. 

Seden bliver en del af Odense Kommune

Som tiden gik, udviklede byen sig også. Seden havde været en del af Fjordager kommune sammen med nabobyerne Aasum og Agedrup, men nu var området blevet for lille til at kunne klare sig selv, og i 1970 blev kommunen slået sammen med Odense kommune. Nu var Seden blev en del af en storby. Og når det er tilfældet, og udviklingen tog fart, så gjaldt det også for bestyrelsen om at være på forkant med denne udvikling. 

Et af tiltagene i denne anledning var udvidelsen af bybusserne, thi hele kommunen skulle dækkes ind og folk skulle have muligheden for at kunne tage til og fra den fynske hovedstad. Igen var bestyrelsen i Borgerforeningen sin plads voksen og fik lavet aftaler med bybusselskabet om, at der blev lagt ruter ud i området, og den 1. april 1971 kørte den første bybus fra Odense til Seden, og det er ikke engang en aprilsnar. 

Når man betragtede bestyrelsens arbejde, så var de gode til at samle borgerne. Både til banko, men også til højtiderne, som eksempelvis julen. Her var Seden Forsamlingshus igen rammen om festligholdelsen af traditionen med juletræet og den komsammen, som fulgte med, deriblandt også besøg af den kære gamle julemand. 

Af andre højtider var fastelavn en attraktion. Katten af tønden blev der slået af alle byens børn, og Borgerforeningen tog også initiativ til andre sammenkomster som filmaftener, hvor man så datidens film på ruller. 

Noget tredje, som Seden Borgerforening også har været med til at stifte, var Seden Børnehus. Udviklingen gjorde nu, at kvinderne også havde muligheden for at komme ud på arbejdsmarkedet, og derfor manglede der et sted til at få børnene passet. Det udmøntede sig i skabelsen af en børnehave, hvor de nye verdensborgere i Seden var i de bedste hænder, mens mor og far var på arbejde. Og den eksisterer den dag i dag. 

Seden Syd kom til og forsamlingshuset overgik til Odense Kommune

Gennem tiden har Seden Borgerforening sat nogle store og solide fodaftryk på historien i området, og det har været til gavn for mange. Da man fik installeret en telefonboks, fik man sørget for, at der altid var muligheden for at ringe rundt, og der er sikkert mange, som har stået og ventet i kulden på at personen i boksen blev færdig med at tale. En anden af de skelsættende beslutninger, som Borgerforeningen har været med til at drage, var mødet om et område, som lå på den sydøstlige side af Kertemindevejen mellem Vollsmose, Seden og Bullerup. Dengang var det en mark, men man mærkede, at der var mange, som gerne ville flytte til området, og da Odense kommune i 1988 indkaldte til mødet om Seden Syd, var Borgerforeningen klar fra start. Det blev en god og rammesættende beslutning, som i dag gør, at Seden er at betragte som en stor by i oplandet. 

Året efter traf man en ny beslutning, men denne gang var det mere af nød end af lyst. Seden forsamlingshus var en dyr bygning at drive, og derfor var bestyrelsen nødt til at træffe en beslutning på borgernes vegne om, hvad der skulle ske med forsamlingshuset fremadrettet. Og det var med både vemod og glæde, at forsamlingshuset blev overdraget til Odense kommune, som derefter forestod de økonomiske mellemværender. 

Mærkedage skal festligholdes, og det bliver de også i Seden Borgerforening. I 1988, 25 år efter foreningens oprettelse, skulle denne mærkedag fejres med maner. Ved denne fest var indskuddet for deltagelse også steget en smule siden opstarten i 1963, nemlig fra 3 kroner til 60 kroner. Men det gjorde intet, thi folk kom til og betalte gerne beløbet for at komme til fest. 

Ildsjæle blev til æresmedlemmer

Borgerforeningen valgte i 1998 at kåre 4 nye æresmedlemmer for at hædre nogle af de ildsjæle, som var med til at stifte foreningen i tidernes morgen. Under stor festivitas og højtidelighed blev Villy Frederiksen, Richard Andersen, Frederik Jørgensen og Karl Holm udnævnt til denne hæder og ære, og som tiden er gået, har Borgerforeningen haft held med at kunne bringe nye og nyt til. Og formændene har været mange. I 1993 skulle Borgerforeningen have ny formand, og på generalforsamlingen blev Erik Jørgensen valgt til at styre foreningen gennem de kommende år. Det varede indtil 1996, hvor Bent Hanfgarn overtog roret fra Erik, og Bent gav depechen videre til Aage Langkow i år 2000. Aage sad på posten i 5 år, hvor det blev Jet Johansens tur til at sidde to år i formandsstolen, inden Frank Ørnebjerg overtog sædet i 2007, Finn Thomsen i 2009, og Susanne Arvad i 2010. Den sidste formand er faktisk interessant, thi hun var træt af, at ingen ville være formand for Seden Borgerforening, og derfor var hun interesseret i at bære fanen videre, og det gjorde hun godt. 

Blandt andet sørgede hun for, at Seden Borgerforenings 50-års jubilæum blev afholdt ved Revy i Teltet i H.C. Andersen skoven, hvor festlighederne ikke var til at tage fejl af. Alt med pomp og pragt. 

For ikke så længe siden gav hun så scepteret videre til sin bror Dennis Karlsen, som nu i dag sidder på posten og har været med til at arrangere festlighederne om denne jubilæumsfejring. 

Som alle nok er vidende om, så er Seden Borgerforening en social forening, der gør meget for, at medlemmerne skal kunne mødes om noget hyggeligt. Faktisk har foreningen lavet en kalender, som indeholder alle de ture, som foreningen er vært for. 

Et uddrag af årets forlystelser er et arrangement i Bowl’n’fun, hvor folk kaster kugler og tager kegler. Det er også her, at Borgerforeningens årlige generalforsamling bliver afholdt, for derefter at give de tilstedeværende muligheden for at afreagere på bowlingbanen. 

Dernæst er der en tur til Odense Sommerrevy, hvor lattermusklerne bliver rørt i overflod, når Lars Arvad og hans gæve skuespillere rører tilhørerne. 

Sågar en tur til det tyske, nærmere bestemt GIücksburg, hvor der er mulighed for at se på slotte og historiske bygninger, en tur til det lokale bryggeri, Albani, hvor smagsløgene kan stimuleres til uanede højder og til sidst på året gøres der meget for at give medlemmerne muligheden for at gøre julehandel og spise en god julefrokost. 

Og medlemmerne benytter sig flittigt at tilbuddene. Der kommer flere og flere til, hvilket betyder, at foreningen i dag udgør over 170 medlemmer. 

Fremtiden

Nu sidder alle I gæster her og er med til at fejre, at en god ide tilbage i 1963 er blevet en milepæl i lokalhistorien. De, som startede foreningen dengang, er enten oppe i årene eller er ikke mere. Men deres sjæl og ildhu glemmes ikke. Det er denne fest et tydeligt bevis på. 

Adel forpligter, siger man. Og det er der også en sandhed i, thi den nuværende generation vil sørge for, at den fremtidige finder interessen i at videreføre sammenholdet og arbejde lokalområdet Og der vil altid være nogle, som bliver fanget af ideen om at skabe muligheder og samspil, ligesom det bliver en æressag at kæmpe for lokalsamfundets interesser. Og det er jeg sikker på nok skal blive opfyldt. 

Men i dag fester vi. Og fejrer den gode ide fra den gang. 

Må foreningen leve lykkeligt i tiden fremover. 

(Seden Borgerforenings historie er omskrevet til et eventyr, som ved 60 års jubilæet blev fremført af Jan Larsen fra Fjordagerscenen)