Hurra – Vi er blandt de heldige!!!!

…så er der penge fra “Borgerne Bestemmer”-puljen til Seden for første gang.

Husk at stemme 20. Juni 2021

Kære Alle,

Seden Strandby Grundejerforening, Seden Borgerforening, Seden Skole, Seden Kirke samt Fjordager Idrætsforening har sammen ansøgt om penge fra Odense Kommunes pulje ”Borgerne Bestemmer”.

Det er derfor med stor glæde og stolthed, at vi kan meddele, at Seden i år for første gang har søgt og modtaget kr. 200.000 fra ”Borgerne Bestemmer”-puljen under Odense Kommune.

Dette er fantastisk, og giver os mulighed for at små og store projekter kan blomstre op i vores dejlige bydel.

Vi ønsker at give lokalområdet et kulturelt- og foreningsmæssigt, tiltrængt løft. Desuden ønsker vi at styrke lokalområdets fællesskab, og give grobund for nye initiativer samt at styrke de eksisterende muligheder og aktiviteter.

Vi er et område, der rummer både skove, strand, vand og by. Der bygges hele tiden nyt og vi har en stor tilflytning af børnefamilier, som ellers ikke tidligere har været så stærkt repræsenteret de seneste årtier.

Seden er traditionelt delt op i 3 områder; Seden, Seden Syd og Seden Strandby. Den opdeling forstærkes desværre yderligere af et manglende samlingssted i byen.

Vi håber, med de kr. 200.000, at kunne styrke sammenholdet på tværs og skabe aktiviteter, der binder området sammen på tværs af alder, etnicitet og geografi!

Det særlige ved bevillingen er, at 100.000 kr. øremærkes til projekter, der støtter op om frivillighed og frivilliges indsatser indenfor den nære velfærd i lokalområdet. Dette er en meget bred formulering, så vi glæder til at se, hvordan Sedens borgere anvender det i de projekter, der indstilles.

Nærmere info om ansøgningsprocedure følger snarest. Følg med på vores Facebook-side ”Borgerne Bestemmer i Seden”.

Læg allerede nu hovedet i blød – tænk stort og småt – hvordan skal pengene bruges? Det er op til os alle sammen at være med til at bestemme, hvordan Seden skal blomstre i 2021 🙂

De vigtigste datoer er:
Ansøgningsfrist er d. 1. marts 2021 og selve afstemningsdagen, det bliver søndag d. 18. april 2021.

AFSTEMNINGSDAGEN UDSAT TIL 20. JUNI 2021 !!!

Med venlig hilsen

Arbejdsgruppen bag ”Borgerne Bestemmer – Seden”, Seden Strandby Grundejerforening, Seden Borgerforening, Seden skole, Seden Kirke og Fjordager Idrætsforening

Kontakt Anders Skaanning Andersen +45 30 12 55 62 – ANSA@km.dk

Advertisement

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

Der er lukket for kommentarer.