Category Archives: Nyheder

Nyheder fra foreningen.

Tur til Hvidsten Kro og Mønsted Kalkgruber

slide.1368306619Vi arrangerer tur til Hvidsten Kro og Mønsted Kalkgruber.

Det foregår lørdag den 30. maj 2015 kl. 9.00. Vi mødes vi ved Fjordagerhallen, Strandvejen 39, Odense NØ.

Vi kører til Hvidsten Kro, hvor vi får serveret deres berømte æggekage til frokost. Drikkevarer er for egen regning.

Efter frokosten vil Anders Strårup fortælle om kroejer Marius Fiil og hans familie – og om den berømte Hvidstengruppe, som under besættelsen modtog våben, ammunition og sprængstof, som blev kastet ned fra engelske fly.

monst1Der vil blive mulighed for en lille gåtur for at beskue omgivelserne – bl.a. mindestenen over Hvidstengruppen.

Herfra fortsætter turen til Mønsted Kalkgruber, hvor vi skal på guidet tur gennem de spændende kalkgruber.

Vi skal køre en tur med minetoget, som kører fra kalkværket forbi de store dynger af flint og kalk, videre gennem det åbne kalkbrud ned til porten og snor sig mellem kalksøjler dybt ind i minerne forbi rislende bække og store underjordiske søer og ender ved biografen.

Gruberne er nogle af de største, hvor der lagres ost i Europa.

Inden vi starter hjemturen serveres der kaffe og kage ved bussen.

Forventet hjemkomst til Fjordagerhallen er kl. 19.30.

Prisen er 375 kroner per person som skal indbetales på foreningens konto (bankkonto reg.nr. 5389 kontonr. 0000242002) ved tilmelding.

Sidste frist for indbetaling/tilmelding er den 15. april 2015 til: Gerda Paludan på tlf. 23 96 40 12.

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

Tysklandstur og julefrokost

Der er tysklandstur med indbygget julefrokost.

Det foregår den 28. november 2015. Vi mødes ved Fjordagerhallen, Strandvejen 39, Odense NØ klokken 7.00.

Foreningen er vært med morgenkaffe og rundstykker, som vi indtager på turen klokken cirka 8.00, og vi handler naturligvis også ind hos Fleggaard.

Som noget nyt skal vi i år en tur til julebyen Tønder, hvor vi vil nyde stemningen, og se byens flotte juleudstilling.

Samtidig vil vi benytte lejligheden til at se Schackenborg Slotskro, og indtage årets julefrokost på kroen, som er en gigantisk jysk buffet med alt at hvad hjertet begærer.

Prisen for deltagelse er 300 kroner per person. Drikkelsen er for egen regning.

Tilmelding til Gerda Paludan på telefon 23 96 40 12 senest den 20. november 2015. Efter tilmelding indbetales beløbet på foreningens konto.

Bestyrelsen har besluttet at sende to busser afsted til Tyskland/Tønder i år på grund af den meget store interesse og efterspørgsel på denne populære tur.

Der er derfor stadig mulighed for tilmelding til turen. For ikke medlemmer, er det muligt alligevel at deltage ved indmeldelse i foreningen for 100 kr pr. person pr. år. Pladserne sælges efter først til mølle princippet, så vent ikke for længe.

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

Loppemarked i Fjordagerhallen 2015

buy-sell-image1-1Kom og køb eller sælg de ting, du ikke bruger mere.

Igen i 2015 afholdes stort loppemarked i Fjordagerhallen. Der er gratis adgang for gæster til arrangementet, og cafeteriet holder åbent hele dagen.

Tidspunkt: 19. april 2015 klokken 10-15.
Sted: Fjordagerhallen, Strandvejen 39, Odense NØ.

Sælgerinfo:
Book et bord hos Gerda på telefon 23 96 40 12. Et bord koster 100 kroner, og der er opstilling på dagen fra klokken 9.

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

Bliv seniormedhjælper på Seden skole

Vil du gøre en indsats, så er du meget velkommen som senior i skolen.

Har du lyst til at have med børn og unge at gøre? Er du pensionist, efterlønner eller bare over 50 år?

Du er ikke en erstatning for lærerne, men en ekstra resourse i skoledagen. Jobbet er ulønnet.

Der afholdes informationsmøde på Seden Skole. Det foregår tirsdag den 27. januar 2015 klokken 14:30 – 16:00 ved kontoret. Mød op hvis du vil høre mere. Tilmelding er ikke nødvendig.

Du kan også kontakte Grete Kragh, seniorkoordinator. Mailen er gretekragh@gmail.com.

Håber du, eller du kender en, som har lyst til at være en hjælp i børnenes skoledag.

Dette indlæg er skrevet som til skolebestyrelsen.

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

Kom med til vinsmagning

I samarbejde med Seden Borgerforening inviterer Arbejdernes Landsbank til en spændende vinsmagning og lækkert pølsebord fra Fjordager Slagteren.

Det koster 50 kroner per person at deltage i arrangementet.

Tid og sted:
Mandag den 3. november 2014 kl. 18.30 i Pauserummet i Fjordagerhallen, Strandvejen 39, Seden, 5240 Odense NØ.

Tilmelding – Sådan kommer du med:
Tilmelding og betaling skal ske ved henvendelse i Arbejdernes Landsbank, filialen i Seden, senest den 27. oktober.

Du finder Arbejdernes Landsbank på Svendsagervej 2A, 5240 Odense NØ.

Vi glæder os til at se jer.IMG_0604-0.JPG

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

EVIG UNG

20140319-225820.jpg

Seden Borgerforening har gæstet Odense Teater for at se forestillingen Evig Ung.
Vi mødtes først til rundvisning på teatret, hvor vi blandt andet hørte om teatretś historie og så teatret bag scenen.
Det var meget interessant at se og høre om livet bag kulisserne, og se hvor stort et antal personer, der skal til, for at teatret kan fungere.

Efter en drink og en sandwich, skulle vi så se forestillingen.

Der ventede os en helt forrygende forestilling og aften, hvor vi fik rørt lattermusklerne fra start til slut.

Så har man ikke set forestillingen, så kan den virkelig anbefales.
Tusind tak for en helt fantastisk aften.

<img src="https://sedenborgerforening.dk/wp-content/uploads/2014/03/

<a href="

20140319-221706.jpg

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

Referat fra generalforsamlingen den 12. februar 2014

Der blev onsdag den 12. februar 2014, klokken 18 afholdt generalforsamling i Seden Borgerforening i City Bowling.

Her kom formanden med sin beretning, hvor hun fortalte om et rigtigt godt jubilæumsår i Borgerforeningen. Ikke alene var der kæmpe opbakning omkring de forskellige arrangementer, men 2013 bød også på en række nye medlemmer.

Foruden øget tilgang af medlemmer, så er der i det nye program også kommet nye annoncører til.

Bestyrelsen har i 2013 afholdt 11 bestyrelsesmøder, samt flere programmøder. Det kræver nogle møder at få turene planlagt rigtigt, hvilket vi nyder, og det er skønt, I bakker det så fantastisk op.

Årets første møder bruges også på at undersøge de emner, som medlemmerne ønsker, vi skal undersøge og iværksætte. Et af de seneste har blandt andet været ”farten på Strandvejen/Bullerupvej” – resultatet af dette er blevet, at politiet vil se på det, når de får tid.

Der arbejdes fortsat med at få navneplade op ved det træ i H.C. Andersen Skoven, som Kronprins Frederik plantede.

Sammen med FIF og Seden Skole har vi søgt Odense Kommune om penge til at etablere et udendørs fitness-område, der skal ligge ved fodboldbanerne/den lille skov.

Borgerforeningen har lavet en aftale med RAVDEX (NEF), hvilket gør at man, som medlem af Borgerforeningen, kan få kabel-tv fra yderligere en leverandør. Dette tilbud er selvfølgelig frivilligt, og foreningen hæfter ikke for noget, og har heller ikke nogen indtægter eller udgifter i forbindelse hermed.

Vi har igen i år også søgt fonde, men uden resultat.

Formanden kunne også fortælle, at der allerede var stor tilslutning til arrangementerne i år. Særlig Sild-turen har fået kæmpe tilslutning, hvor de sidste pladser nu er solgt.

Men det er blevet besluttet, at der nu vil blive ventelister, så hvis der kan fyldes en hel ekstra bus, kan endnu flere komme af sted. Af økonomiske årsager er vi dog nødt til, at hele busserne fyldes, da det ellers giver underskud.

Bestyrelsen havde også et forslag, som gik ud på at hæve kontingentet så det fra 2015 koster 100 kroner pr. voksen i husstanden, at være medlem. Dette blev vedtaget af alle de fremmødte.

Generalforsamlingen bød også på valg af bestyrelsesmedlemmer og Gerda Paludan, Svend Lindstrøm og Dorthe Birkeslund havde alle valgt at genopstille, og det blev vedtaget, at de får to år ekstra i bestyrelsen.

2013 var også året hvor Borgerforeningens hjemmeside kom op at køre, hvilket vi håber folk for alvor vil gøre brug af i løbet af året. Vi forsøger hele tiden, at hjemmesiden er opdateret, så du kan holde øje med arrangementer m.v.

I kan besøge hjemmesiden på www.sedenborgerforening.dk.

I øvrigt kom der et forslag på generalforsamlingen om, at der blev lavet en Facebook-gruppe. Dette blev dog ikke vedtaget, da Borgerforeningen holder sig til at have en almindelig hjemmeside. Der er trods alt fortsat mange, som ikke har en Facebook-profil, og det kræver også noget administrativt arbejde at passe en sådan gruppe. Og så er der flere medlemmer, som ikke har computer. Vi har i ligeledes hørt, at der er afdelinger i Fjordager Idrætsforening, der heller ikke vil have alle deres informationer skal florere på Facebook, men i stedet vil holde det på Idrætsforeningens hjemmeside. Vi har det i Borgerforeningen på samme måde.

Der blev også fortalt, at nogle yngre medlemmer i Borgerforeningen i lokalområdet overvejer en ”afdeling”, hvor der måske laves aktiviteter, som henvender sig til de yngre og børnefamilier. Der var blandt andet konkret snak om, at der også var ønske om stort juletræ i Seden a la det, der står på Bullerup Torv.

Tilslutningen var enorm, hvilket er utrolig dejligt at se. Vi var omkring 70 mennesker til generalforsamlingen, men der var desværre et par afbud grundet sygdom. Det var en hyggelig aften med generalforsamlingen og efterfølgende spisning og bowling.

Der var også præmier til den bedste herre og bedste dame, samt den dårligste herre og dårligste dame i bowlingturneringen. Præmierne blev givet ud fra resultaterne i første runde.

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

Generalforsamling 2014

Der afholdes generalforsamling i City Bowling, Rugårdsvej 46, 5000 Odense C
12. februar 2014 kl. 18.00
Generalforsamling kl. 18.00 – 19.00 (gratis)

Spisning kl. 19.00
Bowling kl. 21.00
Pris for arrangementet er : 200kr pr. person
Pris UDEN bowling er : 160kr pr. person

Ved deltagelse i spisning og/eller efterfølgende bowling SKAL man tilmelde sig ved:
Susanne Arvad på telefon: 21 37 66 77 SENEST 4. februar

P. S. Der vil være mulighed for betaling af kontingent for 2014, 75 kr pr. person pr. år

20140129-101243.jpg

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

Juletræsfest i Fjordager vel overstået

I fredags, den 27. december, afholdt Fjordager Idrætsforening den årlige juletræsfest, hvor Seden Borgerforening var leveringsdygtig i frivillige medhjælpere, der tog fat allerede fra morgenstunden.

Klokken 9.30 startede dagen med, at gøre klar til festen. Juletræet, som har stået foran Super Brugsen i Bullerup i december måned, skulle på plads i hallen, og der skulle dækkes borde m.m. Selve festen startede klokken 17, hvor nisserne åbnede dørene og bød de mange ventende velkommen.

Nisserne underholdt fra start til slut med nissemor og nissefar ved roret samt de mange nissebørn. Der blev sunget og danset af både store og små, mens John Syberg leverede musikken.

Da det blev tid til godteposer og sodavand, kaldte alle børnene på julemanden, som heldigvis til stor begejstring dukkede op og uddelte godteposerne.

Som noget nyt var der i år mulighed for at købe pølser i cafeteriet, så man ikke behøvede tænke på madlavning eller lignende den dag.

Vi glæder os allerede til næste års arrangement og håber også at du vil sprede budskabet om denne rigtige danske juletræsfest i lokalområdet.

20131230-113710.jpg

20131230-113716.jpg

20131230-113722.jpg

20131230-113728.jpg

20131230-113743.jpg

20131230-113753.jpg

20131230-113803.jpg

20131230-113813.jpg

20131230-113828.jpg

20131230-113849.jpg

20131230-113902.jpg

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

Juleturen

Årets sidste arrangement var en god og hyggelig tur.
Lørdag d. 30. november kørte en bus, der var fyldt til bristepunktet og med en fantastisk stemning mod grænsen.
Vejrguderne var med arrangørerne, således kunne morgenkaffen indtages i tørvejr og rundstykkerne var sprøde og dejlige med lækkert pålæg, ost og marmelade.
Vi havde også flot vejr i Flensborg, hvor vi besøgte julemarkedet.
Efter indtagelsen af Agerskov Kroś julebord, satte vi igen kurs mod Fjordager.
Tusind tak til alle sponsorer, deltagere og Carsten for en god dag.

20131201-113754.jpg

20131201-113826.jpg

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder