Category Archives: Nyheder

Nyheder fra foreningen.

Grill, minigolf og krolf

5cRKgRLdiDu inviteres til en hygge-aften, med god mad på grillen, minigolf og krolf.

Borgerforeningen tænder op i grillen, hvor det så vil være muligt at tilberede det kød, som du/I selv har medbragt.

Ud over kød til grillen, så skal deltagerne i dette arrangement også selv medbringe tilbehør til kødet, drikkelse, samt tallerkener og bestik.

Når vi har nydt maden er det tid til at spille minigolf.

Efterfølgende er der også tid til et spil krolf.

Det koster 50 kroner at deltage i arrangementet.

Tilmelding skal ske til Kurt Larsen på telefon: 40 14 84 23 senest den 1. juni 2016.

Efter tilmelding indbetales beløbet på borgerforeningens konto (husk at tilføje navn, adresse og Tur3), så er det nemmere for os at registrerer din betaling.

Dato: Torsdag den 16. juni
Tid: Klokken 18.00 – ?
Sted: FIF Hytten, Østbirkvej 15B, 5240 Odense NØ
Pris: 50 kroner

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

Secondhand Loppemarked i Fjordagerhallen 2016

buy-sell-image1-1Kom og køb det du lige står og mangler. Eller sælg det du ikke bruger mere. Der kan være andre, som kan bruge det.

Der afholdes igen i 2016 stort loppemarked i Fjordagerhallen og vi håber på din opbakning – både som sælger, men også som besøgende.

Der er gratis adgang for gæster til arrangementet.

Ønsker du egen stand (bord), så bookes et sælgerbord hos Kurt Larsen. Et bord koster 100 kroner.

Der kan i øvrigt købes en kande kaffe for 25 kroner og dagens ret for 50 kroner.

Sælgerne kan begynde opsætning på dagen fra klokken 9.00.

Tid: klokken 10.00-15.00
Dato: 13. marts 2016
Sted: Fjordagerhallen, Strandvejen 39, 5240 Odense NØ
Tilmelding: Kurt Larsen tlf. 40 14 84 23
Pris: Gratis for besøgende – ét bord koster 100 kroner for sælgere

Husk navn, adresse og Tur 2 ved betaling, så er det nemmere for os at registrerer indbetalingen korrekt.

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

Seden Borgerforening indkalder til ordinær generalforsamling

Generalforsamling 2016 i Seden Borgerforening

Generalforsamling 2016 i Seden Borgerforening

Seden Borgerforening inviterer nye som gamle (og kommende) medlemmer til ordinær generalforsamling.

Er du medlem af Seden Borgerforening eller tænkt dig at blive det, så inviteres du hermed til dette års generalforsamling.

Generalforsamlingen finder sted torsdag den 11. februar 2016 kl. 18.00 

Dagsordnen er som nedenstående:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
  4. Fastsættelse af årskontigent. I 2014 blev det vedtaget med 100,- kroner pr. person gældende fra 2015 (kontigent kan betales på generalforsamlingen)
  5. Behandling af indkomne forslag (forslag indleveres til formanden senest 1. februar)
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
    På valg er:

    1. Gerda Paludan (ønsker genvalg)
    2. John Crone Christensen (ønsker genvalg)
    3. Kurt Larsen (ønsker genvalg)
    4. Dorthe Birkeslund (ønsker genvalg)
  1. Valg af suppleanter
    1. Laila Nielsen (ønsker genvalg)
    2. Jørgen Kliessing (ønsker genvalg)
  1. Valg af revisor og suppleant
    1. Alice Nielsen (ønsker genvalg)
    2. Elin Nielsen (ønsker genvalg)
  1. Eventuelt
Bowling-hygge ved generalforsamling

Bowling-hygge ved generalforsamling 2015

Der vil efterfølgende være spisning fra klokken 19.00 for de, som ønsker at deltage i dette.

Menu: Steak af kalvefilet med tilbehør, til dessert fri isbar.

Efter spisning er der bowling (klokken 21.00-22.00)

Pris for hele arrangementet er 200 kroner per. person, der betales på dagen.

Ønsker man kun at deltage i spisning og ikke bowling, så er prisen 160 kroner.

Ønsker man ikke at deltage i spisning eller bowling er arrangementet GRATIS

Tid: Kl. 18.00 –
Dato: Torsdag den 11. februar 2016
Sted: Odense City Bowling, Rugårdsvej 46, 5000 Odense C
Pris: fra 0 kroner – 200 kroner

Tilmelding skal ske senest den 2. februar til Kurt Larsen på tlf. 40 14 84 23

Husk navn, adresse og Tur 1 ved betaling, så er det nemmere for os at registrerer indbetalingen korrekt.

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

Nyt fra foreningens Formand…

140583Kære medlemmer!

Det er med stor fornøjelse, når jeg skal skrive i programmet om årets gang i 2015.

Fordi jeg igen i år kan takke mange gange, for jeres store interesse i foreningens arrangementer.

2015 har været et travlt, men hyggeligt år, med meget bestyrelses arbejde.

Vi har haft en lidt stor udfordring, da vi har været i dialog med Odense Kommune omkring lokaler til foreningen. Vi fik i den forbindelse stillet Mindelundsvej 88 (Kernehuset) til rådighed, men uden økonomisk støtte.

Efter lang tids overvejelse og flere møder med kommunen og bestyrelsen, blev vi enige om, at det var en alt for stor mundfuld og økonomisk udfordring, som foreningen ikke kunne magte. Da der kræves en masse istandsættelse af huset.

Vi arbejder videre med andre lokaler, som ikke skal renoveres og vedligeholdes i samme udstrækning.

Vi glæder os til 2016, hvor vi igen kan nyde hinandens selskab ved de arrangementer, bestyrelsen har planlagt for året.

Jeg vil ønske bestyrelsen, alle medlemmer, sponsorer og samarbejdspartnere et rigtigt godt og lykkebringende 2016.

 

Med venlig hilsen

Susanne Arvad

Formand Seden Borgerforening

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

Billeder fra Hvidsten Kro og Mønsted Kalkgruber

Vi takker for en dejlig dag, hvor vejret viste sig fra sin pæne side.

Du kan se billeder fra turen herunder. Klik på billederne for at se dem i stort format.

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

Sognecafeen

Seden Kirke

Seden Kirke (Foto: Seden Borgerforening)

Torsdag den 4. juni tager sognecafeen på den årlige udflugt.

Læs mere herom på cafeenś hjemmeside.

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

Referat fra generalforsamlingen den 12. februar 2015

Herunder følger referat og formandens beretning fra generalforsamling i Seden Borgerforening 2015.

Der blev torsdag den 12. februar 2015, klokken 18 afholdt generalforsamling i Seden Borgerforening i City Bowling – præcis som sidste år. Også i år var fremmødet flot og det var en dejlig aften med spisning efter generalforsamlingen og til slut bowling.

Også i år var det Dennis Karlsen, der var dirigent til generalforsamlingen.

Formand, Susanne Arvad, kom med beretningen, hvor hun startede med at ønske alle et godt nytår med ønsket og håbet om en masse hyggelige og oplevelsesrige timer sammen i Borgerforeningen i 2015.

Generalforsamlingen lå i år igen i årets anden måned (februar) – præcis som tilfældet var sidste år. Dette giver lidt mere tid for bestyrelsen til årsregnskabet og øvrige forberedelser.

Igen i år har der været et øget antal af både medlemmer og annoncører. Vi skal dog i foreningen til at tænke på et generationsskifte, med det menes, at der skal sørges for tilgang af flere børnefamilier. Dette vil også give mere fokus på, hvad behov de kan have. Dog glemmer vi ikke alle I aktive medlemmer, som deltager i de nuværende arrangementer.

Et eksempel, som måske kan tiltrække de yngre, er julearrangementet ”Jul i Seden”, som blev til ved Mathilde Skov Hansen og Tina Thorsen. Et eksempel på, at den yngre generation støtter op om arrangementer, der henvender sig til dem var arrangementet ”Jul i Seden”. Der blev et rigtig godt arrangement med live musik, hestevogn, diverse boder og ”juletræs tænding” på torvet i Seden. Det har indtil videre været det eneste arrangement, men vi håber de også næste år følger op på dette.

Men det er ikke kun her det er godt den unge generation er synlig, det gælder også i bestyrelsens arbejde, hvor det er vigtigt der er afløsere klar. Dette kniber det desværre mere med. Foreningen er netop nu velfungerende både socialt (medlemmer) og økonomisk, dette håber vi selvfølgelig fortsætter fremadrettet og den ikke ender som mange andre små foreninger, der ikke overlever nutidens stress og jag.

Den yngre generation er selvfølgelig også velkommen til de arrangementer, der allerede nu er arrangeret.

Vi kan i øvrigt allerede nu oplyse, at juleturen endnu engang er en stor succes allerede her først på året. Det er skønt.

Bestyrelsen har det forgangne år afholdt 10 bestyrelsesmøder, samt et antal programmøder. En del af tiden går med at arrangere og planlægge turene, men mener I der er noget, som foreningen skal arbejde med at ændre eller forbedre i vores område – så giv endelig lyd fra jer. Vi kæmper blandt andet stadigvæk med, at få et skilt/navneplade eller lignende op ved træet i H.C. Andersen skoven, som Kronprins Frederik plantede ved dens åbning. Dette gjorde vi også sidste år, men Kommunen har vist sig ikke helt at være så hurtige på aftrækkeren og vi sender løbende rykkere til dem.

Borgerforeningen har ikke deltaget aktivt i ansøgningen om den nye fitnessbane mellem skoven bag Fjordholmen og minigolfbanen. Dog har vi skrevet under på, at vi godt kunne tænke os en fitnessbane i området. Ansøgningen er blevet til i samarbejde med FIF og Seden Skole. Denne fitnessbane indvies lørdag den 14. Februar 2015.

Sidste års arrangementer var en stor succes med god tilslutning ved de fleste. Teaterstykket ”Evig Ung” havde en god tilslutning og var et sjovt stykke.

Loppemarkedet i Fjordagerhallen søndag den 30. Marts 2014 havde også en kæmpe tilslutning, dette håber vi gentager sig til årets loppemarked i april måned.

Turen til Sylt den 26. April var en rigtig spændende tur, hvor vi var hele to busser af sted. Dagen efter Sylt-turen var der affaldsopsamling. Her var tilslutningen meget begrænset.

Den 19. juni havde vi en super hyggelig dag med minigolf og dejligt vejr.

Turen på væddeløbsbanen i september var også en succes, hvor vi fik spillet på heste og spist god mad.

Vanen tro var Tysklandsturen ved juletid en super succes.

Generalforsamlingen bød også på valg af bestyrelsesmedlemmer og Birthe Duvander, Thorkil Nielsen og Susanne havde alle valgt at genopstille, og det blev vedtaget, at de alle får to år ekstra i bestyrelsen. Mens Henning Johansen ikke ønskede genvalg. I stedet kom Kurt Larsen og John Crone Christensen i bestyrelsen.

Suppleanterne Laila Nielsen og Jørgen Kliessing ønskede begge genvalg, hvilket også var tilfældet med revisor og suppleant Alice Nielsen og Elin Nielsen.

Vi i bestyrelsen glæder os allerede til en masse gode oplevelser i 2015 og håber I også er tilfredse med programmet for i år og den flotte opbakning fortsætter.

Vi håber også, at I i 2015 husker at besøge hjemmesiden noget mere. Den findes på www.sedenborgerforening.dk.

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

Generalforsamling i Seden Borgerforening

Seden Borgerforening indkalder til ordinær generalforsamling.

Arrangementet foregår torsdag den 12. februar 2015 fra kl. 18 hos Odense City Bowling, Rugårdsvej 46, 5000 Odense C.

Der er spisning klokken 19. Menuen er steak af kalvefilet med tilbehør. Til dessert er der fri isbar. Efter spisning er der bowling (kl. 21.00 – 22.00).

Pris for hele arrangementet er 200 kroner pr. person, som betales på dagen. Hvis man ikke ønsker at deltage i bowling er prisen 160 kroner. Hvis man ikke vil deltage i spisning eller bowling er arrangementet gratis.

Tilmelding: Gerda Paludan. Tlf. 23 96 40 12 senest den 5. februar 2015

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  1. Formandens beretning
  1. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
  1. Fastsættelse af årskontingentet. I 2014 blev det vedtaget med 100 kr. pr. person gældende fra 2015 (kontingentet kan betales på generalforsamlingen)
  1. Behandling af indkomne forslag (forslag indleveres til formanden senest 1. feb. 2015)
  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  1. Valg af suppleanter: Laila Nielsen og Jørgen Klessing ønsker genvalg.
  1. Valg af revisor og suppleant: Alice Nielsen og Elin Nielsen ønsker genvalg.
  1. Eventuelt.

På valg

Birthe Duvander, ønsker genvalg
Henning Johansen, ønsker ikke genvalg
Thorkil Nielsen, ønsker genvalg
Susanne Arvad, ønsker genvalg

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

Tur til Ditlevsdal Bison Farm med spisning

DITLEVSDAL BISON FARM

Torsdag den 18. juni 2015 kl. 16.45. Vi mødes Tokkerodvej 24, 5462 Morud (gårdspladsen). Tilmelding senest den 1. juni 2015 til Gerda Paludan på 23 96 40 12. Pris pr. person 200 kroner. Efter tilmelding indbetales beløbet på foreningens konto.

Kl. 17.00

Guidet tur rundt på Europas største bison-farm. Vi bliver med traktor m/vogn kørt rundt på farmen, her vil vi komme helt tæt på de kæmpe okser og får fortalt om dyrene og deres adfærd.

Kl. 18.00

Aftensmad: Bisonhakkebøf med tilbehør. Drikkelse afregnes individuelt i baren.

Kl. 21.00

Skal vi forlade lokalet ellers opkræves der 1.200 kr. pr. påbegyndt time.

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

En aften med Jens Galschøt

Invitation til en aften med Jens Galschøt

Det foregår torsdag den 17. september 2015 kl. 18.00. Vi mødes vi på adressen Banevænget 22, Næsby, 5270 Odense N.

Vi starter med kaffe og rundvisning samt et besøg i galleriet. Derefter byder Jens på et glas vin, mens han vil fortælle sin historie.

Bestyrelsen medbringer sandwich, som vi kan nyde til vinen.

Pris for dette arrangement er 125 kroner pr. person.

Tilmelding senest den 10. september 2015 til:
Gerda Paludan på 23 96 40 12.

Efter tilmelding indbetales beløbet på foreningens konto.

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder