Tag Archives: Generalforsamling

Generalforsamling i Seden Borgerforening

Så er det atter tid til, at deltage i generalforsamlingen i Seden Borgerforening.

Læs resten

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

Generalforsamling i Seden Borgerforening

Seden Borgerforening indkalder til ordinær generalforsamling

Torsdag den 7. februar 2019 klokken 18.00

Bowling (Foto: Pixabay.com)

Bowling (Foto: Pixabay.com)

Sted:

Bowl’n’Fun Odense

Grønløkken 3

5000 Odense C

 

Dagsordnen er følgende:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
  4. Fastsættelse af årskontingent. Bestyrelsens forslag er uændret 100,00 kroner per person (kontingent skal betales inden generalforsamlingen)
  5. Behandling af indkomne forslag (forslag indleveres til formanden senest 1. februar 2019)
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer

På valg er:

Susanne Arvad          ønsker ikke genvalg
Thorkil Nielsen         ønsker genvalg
Birthe Duvander       ønsker genvalg
Svend Lindstrøm      ønsker ikke genvalg

  1. Valg af supplanter.

På valg er:

Laila Nielsen             ønsker genvalg
Jørgen Klessing        ønsker ikke genvalg

  1. Valg af revisor og suppleant

På valg er:

Alice Nielsen                 ønsker genvalg
Elin Nielsen                   ønsker genvalg

  1. Eventuelt

 

Spisning klokken 19.00

Menu: Big Time Grillbuffet, salatbar, dessertbuffet, softice og kaffe/the/cacao.

Bowling eller Minigolf

Efter spisning er der Bowling eller Minigolf klokken 21.00-22.00.

Pris for hele arrangementet er 200,00 kroner per person, som betales ved tilmelding.

Hvis man ikke ønsker at deltage i Bowling eller Minigolf er prisen 175,00 kroner.

Ønsker man IKKE at deltage i spisning og Bowling/Minigolf er arrangementet gratis.

Drikkevarer er ikke inkluderet i prisen, men for egen regning på dagen.

Tilmelding: Skal ske til Kurt Larsen senest den 1. februar 2019 på telefonnummer 40 14 84 23.

Se nærmere om tilmelding her.

 

Dato: Torsdag den 7. februar 2018
Pris: 0-200 kroner
Tid: klokken 18.00 – ca. 22.00
Sted: Bowl’n’Fun Odense, Grønløkken 3, 5000 Odense C
Tilmelding: Senest 1. februar 2019 til Kurt Larsen 40 14 84 23 

Husk navn, adresse og Tur 1 ved betaling, så er det nemmere for os at registrerer indbetalingen korrekt.

Skriv en kommentar

Filed under Arrangementer

Seden Borgerforening indkalder til ordinær generalforsamling

Generalforsamling 2016 i Seden Borgerforening

Generalforsamling 2016 i Seden Borgerforening

Seden Borgerforening inviterer nye som gamle (og kommende) medlemmer til ordinær generalforsamling.

Er du medlem af Seden Borgerforening eller tænkt dig at blive det, så inviteres du hermed til dette års generalforsamling.

Generalforsamlingen finder sted torsdag den 11. februar 2016 kl. 18.00 

Dagsordnen er som nedenstående:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
  4. Fastsættelse af årskontigent. I 2014 blev det vedtaget med 100,- kroner pr. person gældende fra 2015 (kontigent kan betales på generalforsamlingen)
  5. Behandling af indkomne forslag (forslag indleveres til formanden senest 1. februar)
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
    På valg er:

    1. Gerda Paludan (ønsker genvalg)
    2. John Crone Christensen (ønsker genvalg)
    3. Kurt Larsen (ønsker genvalg)
    4. Dorthe Birkeslund (ønsker genvalg)
  1. Valg af suppleanter
    1. Laila Nielsen (ønsker genvalg)
    2. Jørgen Kliessing (ønsker genvalg)
  1. Valg af revisor og suppleant
    1. Alice Nielsen (ønsker genvalg)
    2. Elin Nielsen (ønsker genvalg)
  1. Eventuelt

Bowling-hygge ved generalforsamling

Bowling-hygge ved generalforsamling 2015

Der vil efterfølgende være spisning fra klokken 19.00 for de, som ønsker at deltage i dette.

Menu: Steak af kalvefilet med tilbehør, til dessert fri isbar.

Efter spisning er der bowling (klokken 21.00-22.00)

Pris for hele arrangementet er 200 kroner per. person, der betales på dagen.

Ønsker man kun at deltage i spisning og ikke bowling, så er prisen 160 kroner.

Ønsker man ikke at deltage i spisning eller bowling er arrangementet GRATIS

Tid: Kl. 18.00 –
Dato: Torsdag den 11. februar 2016
Sted: Odense City Bowling, Rugårdsvej 46, 5000 Odense C
Pris: fra 0 kroner – 200 kroner

Tilmelding skal ske senest den 2. februar til Kurt Larsen på tlf. 40 14 84 23

Husk navn, adresse og Tur 1 ved betaling, så er det nemmere for os at registrerer indbetalingen korrekt.

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder

Referat fra generalforsamlingen den 12. februar 2014

Der blev onsdag den 12. februar 2014, klokken 18 afholdt generalforsamling i Seden Borgerforening i City Bowling.

Her kom formanden med sin beretning, hvor hun fortalte om et rigtigt godt jubilæumsår i Borgerforeningen. Ikke alene var der kæmpe opbakning omkring de forskellige arrangementer, men 2013 bød også på en række nye medlemmer.

Foruden øget tilgang af medlemmer, så er der i det nye program også kommet nye annoncører til.

Bestyrelsen har i 2013 afholdt 11 bestyrelsesmøder, samt flere programmøder. Det kræver nogle møder at få turene planlagt rigtigt, hvilket vi nyder, og det er skønt, I bakker det så fantastisk op.

Årets første møder bruges også på at undersøge de emner, som medlemmerne ønsker, vi skal undersøge og iværksætte. Et af de seneste har blandt andet været ”farten på Strandvejen/Bullerupvej” – resultatet af dette er blevet, at politiet vil se på det, når de får tid.

Der arbejdes fortsat med at få navneplade op ved det træ i H.C. Andersen Skoven, som Kronprins Frederik plantede.

Sammen med FIF og Seden Skole har vi søgt Odense Kommune om penge til at etablere et udendørs fitness-område, der skal ligge ved fodboldbanerne/den lille skov.

Borgerforeningen har lavet en aftale med RAVDEX (NEF), hvilket gør at man, som medlem af Borgerforeningen, kan få kabel-tv fra yderligere en leverandør. Dette tilbud er selvfølgelig frivilligt, og foreningen hæfter ikke for noget, og har heller ikke nogen indtægter eller udgifter i forbindelse hermed.

Vi har igen i år også søgt fonde, men uden resultat.

Formanden kunne også fortælle, at der allerede var stor tilslutning til arrangementerne i år. Særlig Sild-turen har fået kæmpe tilslutning, hvor de sidste pladser nu er solgt.

Men det er blevet besluttet, at der nu vil blive ventelister, så hvis der kan fyldes en hel ekstra bus, kan endnu flere komme af sted. Af økonomiske årsager er vi dog nødt til, at hele busserne fyldes, da det ellers giver underskud.

Bestyrelsen havde også et forslag, som gik ud på at hæve kontingentet så det fra 2015 koster 100 kroner pr. voksen i husstanden, at være medlem. Dette blev vedtaget af alle de fremmødte.

Generalforsamlingen bød også på valg af bestyrelsesmedlemmer og Gerda Paludan, Svend Lindstrøm og Dorthe Birkeslund havde alle valgt at genopstille, og det blev vedtaget, at de får to år ekstra i bestyrelsen.

2013 var også året hvor Borgerforeningens hjemmeside kom op at køre, hvilket vi håber folk for alvor vil gøre brug af i løbet af året. Vi forsøger hele tiden, at hjemmesiden er opdateret, så du kan holde øje med arrangementer m.v.

I kan besøge hjemmesiden på www.sedenborgerforening.dk.

I øvrigt kom der et forslag på generalforsamlingen om, at der blev lavet en Facebook-gruppe. Dette blev dog ikke vedtaget, da Borgerforeningen holder sig til at have en almindelig hjemmeside. Der er trods alt fortsat mange, som ikke har en Facebook-profil, og det kræver også noget administrativt arbejde at passe en sådan gruppe. Og så er der flere medlemmer, som ikke har computer. Vi har i ligeledes hørt, at der er afdelinger i Fjordager Idrætsforening, der heller ikke vil have alle deres informationer skal florere på Facebook, men i stedet vil holde det på Idrætsforeningens hjemmeside. Vi har det i Borgerforeningen på samme måde.

Der blev også fortalt, at nogle yngre medlemmer i Borgerforeningen i lokalområdet overvejer en ”afdeling”, hvor der måske laves aktiviteter, som henvender sig til de yngre og børnefamilier. Der var blandt andet konkret snak om, at der også var ønske om stort juletræ i Seden a la det, der står på Bullerup Torv.

Tilslutningen var enorm, hvilket er utrolig dejligt at se. Vi var omkring 70 mennesker til generalforsamlingen, men der var desværre et par afbud grundet sygdom. Det var en hyggelig aften med generalforsamlingen og efterfølgende spisning og bowling.

Der var også præmier til den bedste herre og bedste dame, samt den dårligste herre og dårligste dame i bowlingturneringen. Præmierne blev givet ud fra resultaterne i første runde.

Skriv en kommentar

Filed under Nyheder