Tag med borgerforeningen på en fantastisk heldagstur til Nygårds Safari Museum i Nr. Nebel.
Vi kører fra Fjordagerhallen klokken 8.30 og er hjemme igen cirka klokken 18.30.
Går turen planmæssigt er vi fremme ved museet klokken 11.00, hvor der vil være en velkomstdrink og efterfølgende rundvisning på det 400 kvadratmeter store museum.
Hos Nygaards Jagtmuseum Nr. Nebel kommer du helt tæt på dyrene, som Niels Nygaard har nedlagt som jæger siden år 2000.
I samlingen ses dyr som Bøffel, Løve, Antilopper, Bjørne, Hjorte, Moose, Elk, Bukke, Rensdyr, Moskus okse og ikke mindst den berygtede elefant.
Nygaards Jagtmuseum Nr. Nebel kan nu som det eneste sted i Nordeuropa vise dig “the big five” i fuld størrelse.
Foruden de 5 store vil der også kunne ses sjældne dyrearter som antilope, moose, elk, giraf, ibex og mange mange andre. De mange trofæer er nu udstillet i et 400 kvm stort jagtmuseum i Nr. Lydum. Trofæerne har hver i sær en spændende historie, som kun storvildstjægeren Niels Nygaard kan fortælle.
Efter rundvisningen spiser vi frokost i restauranten, hvor menuen er: Flæskesteg med tilbehør, drikkevarer er for egen regning.
Efter frokosten vil der være spændende film, hvor Niels nedlægger en elefant, løve, næsehorn, krokodille og en bjørn.
Du kan deltage i arrangementet for 375 kroner per person.
Tilmelding skal ske til Kurt Larsen på telefon 40 14 84 23 senest den 29. august 2016.
Beløbet bedes indbetalt på foreningens konto, samt tydeligt angivet navn, adresse og Tur 4, da det så er nemmere for os at registrerer indbetalingerne.
Dato: Lørdag den 10. september 2016
Tid: cirka 8.30 – 18.30
Sted: Nygårds Safari Museum i Nr. Nebel
Pris: 375 kroner