Her kan du læse referat og formandens beretning fra generalforsamlingen i Seden Borgerforening 2018.
Billede fra en af de mange ture i Seden Borgerforening i 2017 (Foto: Seden Borgerforening)I år blev generalforsamlingen i Seden Borgerforening afholdt torsdag den 8. februar 2018. Generalforsamlingen blev afholdt i Bowl’n’Fun.
Ligesom de foregående år var fremmødet igen i år flot. Tilstede var 74 medlemmer, som var med på denne hyggelige aften, der efter generalforsamlingen bød på spisning og bowling. Traditionen tro.
Formand, Susanne Arvad, kom med Formandens beretning, som du kan læse længere nede, samt ønskede alle et godt nyt år. Vi håber selvfølgelig, at 2018 bliver et ligeså godt, hyggeligt og oplevelsesrigt år, som de seneste år har været.
Dennis Karlsen var ordstyrer under generalforsamlingen.
Du kan læse beretningen herunder
Kære alle fremmødte medlemmer.
Først vil vi i bestyrelsen ønske Jer alle et godt nytår og sige tak for 2018, som igen i år har været et godt år for Seden Borgerforening.
Vi i bestyrelsen er klar til at give Jer nogle gode oplevelser her i 2018 og håber rigtig mange af Jer vil deltage i de forskellige arrangementer, som vi har ”strikket” sammen.
Vi var godt tilfredse med Jeres deltagelse i 2017, hvor alle ture var så godt som 100 procent besat.
Årets gang 2017:
Generalforsamlingen:
Sidste år var der 77 tilmeldte til generalforsamlingen og i år er vi 74 tilmeldte. Vi i bestyrelsen kan kun være stolte over alle Jer som bakker op om foreningen. Det er jo sjovere at være så mange end afholde en generalforsamling for 10 personer, hvor der så også helst er 5 personer der skal melde sig til en bestyrelsespost. Det skal man ikke være bange for ”man behøver” i Seden Borgerforening i dag. For alle i bestyrelsen ønsker at fortsætte med det hyggelige og sjove samvær vi har i bestyrelsen.
Kongsdal åben have:
Jeg deltog ikke personligt i turen, men har efterfølgende fået fortalt at det var en dejlig tur.
Bus og sejltur til Aarø:
Det var en dejlig tur til Aarø, hvor vi spiste runde bøffer om bord og besøgte en vingård, hvor vi nød et glas køligt hvidvin.
Grillhygge med minigolf og krolf:
Dette arrangement er altid hyggeligt. Vi var i den lokale minigolf og krolf klub, hvor vi udfordrede hinanden. Vi nød derefter vores medbragte grillmad og drikkelse.
Vinsmagning:
Det er jo altid en god oplevelse med en vinsmagning. Og i 2017 blev vinen indtaget sammen med tapas. Jeg har personligt erfaret, at det er en god idé ikke at skulle på arbejde dagen efter et vinsmagning arrangement.
Juleshopping og Julefrokost:
I 2017 blev årets julefrokost afholdt på Bredebro Kro. Kort sagt kan man sig, at det ikke var den store kulinariske oplevelse. Derfor var det også første og sidste gang vi var der. – ”Gå aldrig tilbage til en fuser…”. Så i 2018 bliver det atter Agerskov Kro, som er stedet for årets Julefrokost. Så vi er tilbage igen efter nogle år, hvor vi har prøvet lidt andet. Det er så absolut heller ikke alle steder vi kan være. Da stedet jo skal kunne huse omkring 100 personer. Det er SÅ dejligt, at vi nu kan fylde 2 busser når vi skal slutte året af med den skønne julefrokost.
Jeg kan oplyse Jer om, at Seden Borgerforening i år bliver ”halvrund”. Borgerforeningen har nu eksisteret i 55 år. Jeg har desværre ikke tjek på om der skulle være medlemmer tilstede i dag, som blev meldt ind i 1963, men hvis der skulle sidde én enkelt eller to, så vil vi gerne I giver Jer til kende. Foreningen vil i den anledning fejre jubilæet med ”en tår” til alle deltagerne på flere af turene. Det er endnu ikke besluttet, hvilke ture det bliver.
Jeg har fået idé, at foreningen måske skal afholde fastelavn for børnene i lokalområdet. Jeg kan selv huske da Karl Holm var formand og kom over på Seden Skole og styrede slagets gang. Og efter slagteren i Seden er lukket, så er der jo ikke længere en offentlig fastelavnsfest for børnene.
Men fastelavn behøver jo ikke kun være for børn. Så efter idéen med børnene kom tanke også, at vi voksne jo også kunne afholde fastelavn og komme udklædt. Måske det bliver et af næste års arrangementer.
Til slut vil jeg sige tak til bestyrelsen for et godt og hyggeligt år sammen med Jer. Jeg syntes, at vi i bestyrelsen forstår at være sammen uden det absolut er et bestyrelsesmøde. Vi holder en sommerfest og en julefrokost med vores bedre halvdele og det tror jeg personligt styrker vores bestyrelse så vi også ser det gode og mere private sider af hinanden.
Jeg vil dog allersidst lige takke bestyrelsen for deres kæmpe indsats, der bliver brugt mange timer ud over bestyrelsesmøderne bl.a. på planlægning af de mange ture, annoncørerne til bladet skal kontaktes, deles programmer, passes hjemmeside, laves regnskab osv.
Med disse ord er formandens beretning for i år slut.
Regnskab – revideret:
Kasseren: Kurt Larsen gennemgår regnskabet. Foreningen har fået MobilePay, det kræver man har NemID, Digital postkasse og CVR-nummer.
Fastsættelse af års-kontigent:
Vi fortsætter med, at det koster 100 kroner om året per medlem, at være medlem af foreningen.
Forslag:
Der var ingen forslag.
Valg:
På valg er:
Bestyrelsen:
Kurt Larsen ønsker genvalg
Gerda Paludan ønsker genvalg
Dorthe Birkeslund ønsker genvalg
John Crone Christensen ønsker genvalg
Valg af suppleanter
På valg er:
Laila Nielsen ønsker genvalg
Jørgen Klessing ønsker genvalg
Valg af revisor og suppleant
På valg er:
Alice Nielsen ønsker genvalg
Elin Nielsen ønsker genvalg
Eventuelt:
Ingen
Du kan se billeder fra vores hyggelige bowling, som vi traditionen dystede mod hinanden i efter generalforsamlingen og bowlingen.
Her kan du se nogle billeder fra de forskellige ture i 2017.
- Billede fra en af de mange ture i Seden Borgerforening i 2017 (Foto: Seden Borgerforening)
- Billede fra en af de mange ture i Seden Borgerforening i 2017 (Foto: Seden Borgerforening)
- Billede fra en af de mange ture i Seden Borgerforening i 2017 (Foto: Seden Borgerforening)
- Billede fra en af de mange ture i Seden Borgerforening i 2017 (Foto: Seden Borgerforening)
- Billede fra en af de mange ture i Seden Borgerforening i 2017 (Foto: Seden Borgerforening)
- Billede fra en af de mange ture i Seden Borgerforening i 2017 (Foto: Seden Borgerforening)
- Billede fra en af de mange ture i Seden Borgerforening i 2017 (Foto: Seden Borgerforening)
- Billede fra en af de mange ture i Seden Borgerforening i 2017 (Foto: Seden Borgerforening)
- Billede fra en af de mange ture i Seden Borgerforening i 2017 (Foto: Seden Borgerforening)